Biovidis, Pouilly-Fumé Perle des Gabares 2019 Øko (v/6stk)

En dejlig vin med en blomstrende næse hvor hyldeblomst, stikkelsbær, lime og forunderligt nok også polynesisk vanilje stikker ud. Sprød i munden, læskende, letløbende og alligevel med solid intensitet. Gule stikkelsbær, kvæde, kamille, hyldeblomst og lidt kørvel er der også. Saftig med delikate underliggende toner af krudtrøg og våde sten hen mod afslutningen.

208,25 kr

Andre kiggede også på

J. de Villebois, Pouilly Fumé 2022

Vinen fremstår klar i glasset med en indsmigrende bouquet af grønne æbler, citrusfrugt og et krydret element i baggrunden. Smagen er frisk med god livlig frugtsyre, og igen noter fra den grønne ende af frugtkurven. Frisk saftig og elegant Sauvignon Blanc fra Paris’ baghave.Loiredalen er et af de klassiske vinområder i Frankrig, som fremstiller nogle af verdens flotteste Sauvignon Blanc vine i Sancerre og Pouilly Fûme. Druerne til denne vin er høstet lidt længere oppe af floden, hvor vinmarkerne stadig nyder godt af et klima der minder meget om de mere berømte kommuner. Vinen er gæret på neutrale fade og lagret i kortere tid på ståltank, for at bevare mest mulig druekarakter og friskhed.

Domaine Bouchié-Chatellier, Pouilly Fumé, Esprit de Clocher 2022

Esprit de Clocher er Pouilly Fumé med et ekstra gear. Her har Bouchié-Chatellier kælet ekstra meget for indholdet, og det er vin, som allerede fra du trækker proppen op, gør opmærksom på sig selv - og allerede i duften fornemmer man at det her er sauvignon blanc fra øverste skuffe.Det her er hvidvinen du tager frem, når de bedste venner kommer på besøg på en varm sommereftermiddag, og I skal have vin til både det første glas i haven og til når middagen kommer på bordet. Vinens har en intens duft med masser af blomster og urter og når du får første mundfuld ind, overrasker den fyldige smag - men den karakteristiske friskhed fra druen ligger hele tiden og lurer under overfladen. Vinen laves med lidt længere kontakt mellem most og skaller og vinen lagrer på gærresterne i en periode. Det er med til at give ekstra fylde - også hviler vinen et år på flaske inden frigivelse.Her er vin i perfekt balance, som kan udvikle sig over flere år, men som smager fænomenalt nu. Server ved cirka 8°C i almindelige hvidvinsglas og gerne til lidt kraftigere fiskeretter - gerne med en Sauce Hollandaise eller Beurre Blanc.

El Picoteo Blanco Verdejo & Sauvignon Blanc Øko 2022 (v/6stk)

El Picoteo Blanco er lavet på Verdejo og Sauvignon Blanc dyrket 700-800 meter over havet - tæt nok på Middelhavet til at undgå alt for høje dagtemperaturer og højt nok oppe til at mærke de lavere nattemperaturer, der er esentielle for at holde en flot balance og frisk syrestruktur.Apropos friskhed høster folkene bag El Picoteo altid om natten for bedst at bevare den finest mulige aroma og sprødhed. Af samme årsag er vinen gæret ved lave temperaturer og efterfølgende lagret ved max 30 grader i rustfri ståltanke. I de tidlige sommermåneder året efter høst hældes vinen på flasker, hvor den så venter på at blive frigivet.Resultatet er en frugtbåren, blød og tør vin med letforståelig aroma, der kommer omkring citrus, lime og tropisk frugt. På tungen er vinen mediumfyldig, saftig og blød med en veldoseret, frisk syre, der gør den til en meget mad-venlig vin.Især er El Picoteo blanco velegnet til diverse grøntsags- ost- og skaldyrsbaserede tapas. Og så kan du selvsagt også nyde den til rrisretter, salat, lyst kød og grillet fisk eller mexicanske tacos toppet med frisk koriander og lime.

Domaine des Rabichattes, Pouilly-Fume Les Chants de Cri 2022 (v/6stk)

Les Chants des Cri hedder vinmarken bag denne sprøde Puilly-Fumé på 100% Sauvignon Blanc. De 25 år gamle stokke fordeler sig her over 10 hektar, der i undergrunden har domainets højeste koncentration af kalksten. Druerne er høstet i hånden og fra marken omgående fragtet til kælderen, hvor mosten efter en let presning har gennemført en temperaturstyret vildgæring ved 15-16 grader i rustfri ståltanke. Her er vinen efterfølgende blevet liggende sur-lie sammen med gærresterne før aftapningen.I kraft af jordbundsforholdene er Les Chants des Cri den friskeste og mest mineralsk prægede af vinene i Rabichattes portefølje. Med sin lyse farveintensitet leverer den aromaer af gule æbler, litchi, lime og en snert af stikkelsbær fra glasset. På tungen mærkes den letbenet, rank og livlig med en fokuseret renhed og en citrusdrevet eftersmag.Alt i alt en ren og sprød signatur-Pouilly-Fumé til terrassen eller til diverse forretter og frokoster året rundt. Nyd den f.eks. til fiskeplatter, hvor rejer, fiskefrikadeller og koldrøget laks får lov at folde sig ud, og servér ved 7-10 grader!