Casa Montes, Ampakama Chardonnay 2018 (v/6stk)

100% Chardonnay håndplukket i slutningen af februar. For at bibeholde vinens friske stil er den udelukkende vinificeret i ståltanke, hvilket medfører en frisk duft af bl. ananas, fersken, citrus og kamille. Smagen er frisk og saftig med en blød og harmonisk eftersmag. Godt match til sprøde salater, lette pastaretter og stegt/grillet svinekød. Vi anbefaler servering ved 6-8 grader.

85 kr

Andre kiggede også på

Weingut Buchegger, Chardonnay Reserve 2020 (v/6stk)

Salig Walter Buchegger blev kaldt “den ukronede konge af Grüner Veltliner”, og det var han både glad for og beæret over. Men da vi mødte ham første gang i 2005, havde han allerede en passion som rakte langt ud over den lokale kongedrue. Han elskede mousserende vine, og vi nåede ikke at være sammen med ham en eneste gang uden at propperne poppede på nogle af de Champagner han beundrede. Walter begyndte så småt at plante Chardonnay i slutningen af 1990’erne og i de første år lykkedes det han via en voldsomme beskæringer af vinstokkene at høste en frugt som kunne tåle en lille kærligt fad kys uden drue karakteren druknede. Mange flasker var der ikke, men de blev et insider tips i Krems og omegn, og derfor fortsatte Walter med at producere sin Chardonnay selvom om druerne egentlig var målrettet hans vision om en dag at producere en mousserende vin, som kunne få selv inkarnerede Champagne elskede til at bøje nakken for i begejstring at sluge det østrigske alternativ.Walter nåede kun lige opleve, at den første kommercielle årgang af hans Niederösterreicher Blanc de Blancs Sekt Extra Brut Große Reserve blev degorgeret, men et eller andet sted deroppe sidder han sikkert og smiler. Vinen er siden strøget helt til tops i det indflydelsesrige Vinaria Magazin, og oktober 2021 strålede den blandt 29 andre særligt udvalgte vine ved den Österreichische Sektgala.Her er det frugt fra de samme vinstokke, som leverer til den mousserende vin. Nærmere bestemt et par parceller oppe på det gyldne plateau mellem Rohrendorf og Gedersdorf øst for Krems an der Donau, hvor det allermeste ellers handler om Grüner Veltliner og Riesling. Høsten er manuel med en soignering af klaserne allerede i vinmarken og oppe på vineriet i Droß, der ligger 12 km. borte, ryger klaserne direkte i den pneumatiske presse hvor der presses forsigtigt a la champenoise, hvilket vil sige, at det kun er omkring halvdelen af den mulige druemost, som anvendes. Mosten får lov til at stå og bundfælde i et par døgn inden den fyldes på brugte 300 liters fade hvor den både gærer uden fremmede gærstammer og siden modner 8 måneder hvorefter den endelige cuvée sammenstikkes og tappes på flaske. En dejlig Chardonnay hvor det lykkes at få de to begreber imponerende og charmerende til at gå hånd i hånd især takket være en fad håndtering, som nærmer sig perfektionen. Det er lidt ligesom at træde ind i en stue, hvor de sidste gløder fra pejsen fornemmes i næsen selvom varmen er ved at forsvinde. Stenfrugter, friske urter, mango, moden citrus, subtile noter af brioche og nyslynget forårshonning falder først for, og det bedste er at den ikke er særlig insisterende i munden. Den er bare fast og saftig med en dejlig underliggende mineralitet, som sikrer, at der bestemt også er elegance til stede.

Villa Maria Estate, Taylors Pass Chardonnay 2019 (v/2stk)

Jordbunden på Taylors Pass Vineyard er en ypperlig eksponent for en mineraldrevet vinstil. Vinen har komplekse aromaer af citronskal, grapefrugt, hvid fersken, mandel, røg og brioche. Finishen er lang med subtile nuancer af velintegreret eg. En enkeltmarks Chardonnay med stor elegance!

Maison Sauvion, Val de Loire Chardonnay Le Bois Chalard 2022 (v/6stk)

Denne Chardonnay er en fin lille overraskelse fra Loire og en dejlig forfriskning, når solen skinner - eller når man godt kunne tænke sig, at den gjorde det.Diskret blomstrende i næsen med friske noter af sprød æble, pære, abrikos og citrus og derpå igen frisk, let ja nærmest letsindig i munden. En herlig let drikkelig vin, som udmærker sig ved sin fine umiddelbare saftighed.

Chateau Ste Michelle, Chardonnay - Limited Edition, Columbia Valley 2020 (v/6stk)

Chardonnay Limited Edition er det prominente, amerikanske vinhus Chateau Ste. Michelle flottes bud på en delikat og cremet Chardonnay i en let fadlagret stil, der lader den lyse, elegante frugt skinne forfriskende igennem. Washington State er med sin eminente placering i USA’s nordvestlige hjørne, en af verdens førende vinadresser og er kendt for sine kvalitetsvine fra Columbia Valley. Chateau Ste. Michelle har pioneret vinproduktionen i Washington State og er i dag ikke blot det ældste og største vineri i Washington State, men også statens ubestridte pioner inden for vinfremstilling.Chardonnay Limited Edition besidder den helt særlige karakter, som Chardonnay-vinene fra Washington State er så berømte for: sprød, delikat med friske æbler og med et let blødt strejf af vanille. Druerne til vinen kommer fra forskellige af husets marker – nogle varme og andre mere kølige for at få både friskhed, kompleksitet og dybe frugtnoter frem i den færdige vin.Med Chardonnay Limited Edition får du en hvidvin med utrolig velintegreret frugt, blød mundfylde i en dejlig, frisk stil. Den silkebløde karakter får vinen fra fadlagringen, hvor 57% af druerne har lagret sur lie, dvs. med gærresterne, på egefade i seks måneder. De resterende 43% har gæret på rustfri ståltanke for at bevare vinens elegance og friske karakter. Herefter gennemgår vinen en andengæring kaldet malolaktisk gæring. Her omdannes den skarpe frugtsyre til en blød mælkesyre, hvilket giver vinen sin flotte balance og bløde dybde. Resultatet er en utrolig delikat Chardonnay med æbler og krydrede pærer som de dominerende smagsindtryk og en flot finish med flotte florale noter, der bliver hængende længe i munden. Chardonnay Limited Edition er en charmerende og cremet smagsoplevelse, der går lige så godt til fed fisk, skaldyr og retter med lyst fjerkræ, som til at nyde som aperitif i venners lag.