Famille Brocard Bourgogne Chardonnay 2022
Druerne til Brocard Bourgogne blanc kommer fra det kalkholdige terroir omkring byen Saint-Bris i Bourgogne. Efter høsten gennemgår mosten malolaktisk gæring, en proces hvor æblesyre omdannes til mælkesyre, dette giver et mere cremet og laktisk udtryk i vinen hvilket bla. kommer til udtryk i form af aromaer som friskkærnet smør. Vinen lagre derudover på bærmen i 6-8 måneder. Denne proces er med til at give kompleksitet samt en cremet, fyldig tekstur som tydeligt fornemmes i munden.