Tenuta di Ghizzano, Il Ghizzano Bianco 2022 Øko (v/6stk)

Den frugtfinurlige, saftigt blomstrede 'Il Ghizzano Bianco' er Tenuta di Ghizzanos hvideste indspark og en overlegen terrassevin med vidtrækkende gastronomiske evner. Vinen er et blend af de tre lokale Toscan-druesorter Trebbiano, Vermentino og Malvasia Bianca, der dyrkes efter økologiske og biodynamiske principper her ca. 35 km sydøst for Pisa tæt på landsbyen Ghizzano. Her har jorden et højt indhold af kalk/kridt fra dengang det hele endnu var havbund, hvilket ikke mindst er attraktivt, når man er en hvidvin, der gerne vil mere end bare at være sjov og festlig sommervin - især bag facaden. Druetyperne til 'Il Ghizzano' modnes på forskellige tidspunkter og høstes således også individuelt. I vinhuset gennemgår Trebbiano- og Malvasia-druerne en såkaldt Maceration Pelliculaire, også kendt som cold soak eller koldmaceration, hvor essensen er, at drueskallerne inden fermenteringen holdes i kontakt med mosten for at afgive endnu mere smag og tekstur. Herefter bruger Grevinde Ginevra og hendes team en måned på langsomt og forsigtigt at gære vinen færdigt ved lave temperaturer for dermed at fremelske de mere citrusbårne og sofistikerede noter i vinen, som andre mere kommercielt orienterede vinhuse måske har for travlt til. Vinen får ikke noget fad - bare ståltanke i et halvt års tid eller indtil den vurderes færdig, så intet kan spolere den karismatiske aromaprofil. I glasset møder vinen møder dig med en underspillet charme i form af saftige pærer, gule æbler, citroner samt strejf af både blomsterhonning og netmelon. På tungen er vinen tør, frugtig, frisk og energisk med en næsten kalket, let sitrende og faktisk ret struktureret eftersmag, som desuden kvalificerer den til brug i gastronomiske sammenhænge, hvis man ønsker dette. Foruden den uundgåelige status som en skøn og sofistikeret terrassevin, bærer Il Ghizzano således også potentialet som en mere end oplagt madvin til sommerlige skaldyrsfrokoster, kartoffelpizza med mascarpone for neden og gedeost for oven eller tuk italiensk inspirerede salater med f. eks. solmodne tomater, frisk burrata og basilikum. Vi anbefaler at nyde vinen køleskabskold og op til ca.

199 kr

Andre kiggede også på

La Pievuccia, Toscana Rima Bianco 2019 (v/6stk)

Delikat og også lidt usædvanlige hvidvin fra La Pievuccia, som lige siden starten i 1994 har vendt den konventionelle produktion ryggen og efterstræbt bæredygtigheden både ude blandt vinstokkene og i kælderen, som er lukket land for enzymer, fremmede gærstammer, kunstige tanniner og forsuring. Dette er med andre ord vin fra en af de tidligste økologiske- biodynamiske og såmænd også natur vins pionerer i Toscana, som tog bestik af fremtiden år før myndighedernes forskellige stempler og godkendelser blev kørt i stilling.Vingården ligger i Castiglion Fiorentino i det sydlige Toscana mellem Arezzo og Lago di Trasimeno, hvor der selvfølgelig er masser af Sangiovese på dagsordenen, men da man ikke på samme måde er tynget af disciplinerne som i de mere berømte distrikter er der også plads til at Freestyle med med mere hvidvin og med druesorter, som man ikke møder hver dag i Toscana. Som vinmageren Riccardo Papini formulerer det: Vi har ikke et navn, som kan hjælpe os med salget, og derfor producerer vi vine, vi selv kan lide, og som gæsterne i vores agriturismo kan nyde, mens de er her og købe med sig hjem, når de rejser.Her er det således det ret sjældne Manzoni Bianco, der får lov til at spille hovedrollen. Eller rettere Incrocio Manzoni 6.0.13, som den kom til at hedde da professor Luigi Manzoni i 1936 ramte det helt rigtige kryds mellem Riesling Renano og Pinot Bianco på den berømte landbrugsskole i Conegliano oppe bag Venedig.Der er tale om frugt fra 26-32 år gamle vinstokke, og naturligvis en manuel høst hvor drueklaserne soigneres allerede under plukningen, hvorefter de køres ned til vingården på ladet af familiens gamle Vespa. Her fjernes alle stilke inden druerne ryger op i den pneumatiske presse. Herefter gæring i rustfrit stål og 8 måneders modning sur Lie inden den endelige cuvée sammenstikkes og tappes på flaske i april 2020 uden klaring eller filtrering, men med tilsætning af netop så meget svovl at vi, som Riccardo Papini formulerer det, kan forvente nogenlunde ensartede oplevelser.Delikat blomstrende, en lille smule eksotisk men først og fremmest dejlig tør med fine noter af lime, grape og moden citron. Når man nu ved det kan man næsten fornemme, at der er Riesling gener i vinen. En herlig afslappet vin at tage med ud i det salte køkken. Som Riccardo Papini formulerer det: ”Vi tror ikke på meditationsvine. Vores credo er funktionelle vine, der bringer det bedste frem i vores gæster og de måltider vi serverer.”Og så er der styr på bæredygtigheden: Vinen er produceret udelukkende ved brug af vedvarende energi (solceller) og den er af etiske årsager tappet i lette flasker, hvor den reducerede vægt tæller positivt på CO2-regnskabet både ved transport og genanvendelse. Etiketterne er lavet af genbrugspapir og endelig er der anvendt propper fremstillet af 100% biologisk nedbrydelige sukkerrørsfibre.

Tenuta Guado al Tasso Antinori, Il Bruciato 2020 (v/6stk)

Guado Al Tasso - Il Bruciato er lavet af 60% Cabernet Sauvignon, 30% Merlot og 10% Syrah. Il Bruciato er lavet i Maremma, Bolgheri, lige uden for Toscana, som har sit eget mikroklima, der adskiller sig markant fra resten af ​​Toscana. Il Bruciato er den anden vin til rødvin, der bærer gårdens navn Guado Al Tasso, et overkommeligt alternativ, hvor du får en fantastisk rødvin for pengene.

Tenuta del Pajaru, Nero di Troia '20 ØKO

La Spinetta, Toscana Il Rosato di Casanova Øko, 2022