Weingut Nik Weis, Wiltinger Alte Reben Riesling, Mosel 2022 (v/6stk)

På marken Wiltinger Schlangengraben i Saar-dalen, tre kvarters kørsel syd for Nik Weis’ vingård St. Urbans-Hof, har Nik Weis en markparcel hvor der står meget gamle vinstokke plantet i 1905. Vinstokkene er upodede og gik således ram forbi, da phyloxera-vinlusens hærgen nåede til Mosel i begyndelsen af de 20. århundrede. Andre parceller på marken er plantet i 1920’erne og 1950’erne, så man kan vel med rette kalde vinen for Alte Reben. Den sydvendte mark, der primært er dækket af rødskifer, er kendt for at levere lyse, frugtrige og mineralske vine. De fuldmodne druer høstes selvsagt i hånden og sorteres grundigt, inden de presses blidt. Sedimenterne får lov til at bundfælde sig natter over, og gæringen – der sker med vildgær, foregår i rustfri ståltanke. Efter gæringen hviler vinen et par uger med sit bundfald, inden den aftappes på flaske. Wiltinger Alte Reben er en indsmigrende off-dry Riesling. Den har lette, sødmefulde påmindelser men er forfriskende afbalanceret af Riesling-druens naturlige og høje syretal. I både duft og smag er der herlige påmindelser om grønne urter, kvæde, pære og citrusfrugter forbilledligt sammenholdt af en næsten salt og læskende mineralitet.

199 kr

Andre kiggede også på

Weingut Stadt Krems, Ried Schreck Riesling 2018

En skøn Riesling med eksotisk præg, duft af ferksen og vilde kryderurter. Vinen imponerer med struktur og tekstur. Den er meget imødekommende og direkte og har en yderst fin balance mellem tannin og elegance. Smagen er eksotisk og livlig.

Gerhard Wohlmuth Weingut, Riesling Ried Dr.Wunsch 2020

Stor, kraftfuld og koncentreret enkeltmarks-Riesling. Vinen smyger sig op af glasset med en kompleks duft af mandarin, abrikos, knuste sten og gule blomster, komplementeret af røg, limeskal og æteriske citrusolier. I munden opleves en enorm koncentration, hvor frugtmodenhed, finesse og syreekstrakt går op i en højere enhed. Smagen følger aromaerne ganske intakt, med en kerne af fuldmodne stenfrugter, ledsaget af gule æbler, blomsterhave, kalksten og en anelse røg. En nærmest uendelig eftersmag, der i sandhed vidner om denne vins tårnhøje niveau og store lagringspotentiale.

Paul Kubler, Riesling 'Les Perriers' 2020 (v/6stk)

Paul Kublers knivskarpe entry level-Rielsing kommer fra en samling af nabo-parceller - les Pierriers i det område, der hedder Weingarten. Og så er den, som vi ser det, en helt vild vild til prisen. Ja så er det sagt!VinificeringI kælderen er vinen gæret i store egetræsfoudres over en måned, og her bliver den liggende og modner indtil foråret. Her hældes den så på ståltanke til fortsat lagring sur-lie, altså på de bundfældne gærrester, som sikrer en fastere struktur og mere kompleks eftersmag.Aroma og smagI glasset fører Les Pierriers sig frem med en apetitvækkende gylden farve med dybe grønne refleksioner og fortsætter sine indtryk i duft og smag, der er rig på citrus, hvide blomster og krydderier med mineralske hints af våde flintesten.På tungen fremstår den knastør, silkeblød og rank for Alsace med en lang og sprudlende, mineralsk og samtidig kompleks afslutning.ServeringsforslagPaul Kublers charmerende Riesling egner sig til alt godt fra havet, ikke mindst stenbiderrogn i det spæde forår samt til både røget eller grillet fisk.Prøv den også til den lokale pizza-variant Tarte Flambée, helst serveret ved 8-10 grader. Altså vinen...

Weingut von Hövel, Scharzhofberg, Riesling Kabinett 2018

Intens, kompleks duft med hvide blomster, mint, kalkede mineraler, grapefrugt og røget flint. Tæt på spätlese-vægt i frugten, men stadig letbenet og elegant med præcis og stramt styret eftersmag. Denne vin kan nydes for sin flotte primærfrugt som ung, men har meget fine udviklingsmuligheder.