Albert Sounit, Mercurey Rouge Vieilles Vignes 2020

Vinen er lavet på 100% Pinot Noir fra meget gamle vinstokke (ca. 70 år), som vokser på østsiden af Montaigus-bjerget i det centrale Marcurey. Vinen vokser i lerede jorde, som giver vinen en kraftfuld og krydret karakter. Druerne høstes i hånd. Efter pluksning sorteres druerne på sorteingsbord inden vinificering. Vinen er lagret i 14 måneder på franske barriques (228 liter) hvoraf ca. 30% er nye. Vinen er smuk, dyb rubinrød. Bouquetten er frugtrig med noter af mørke bær (kirsebær og brombær), og et fint og varmt krydderi (hvid peber). Smagen er fyldig med blide afrundede tanniner.

525 kr

Andre kiggede også på

Maison Champy, Beaune Vieilles Vignes 2019

Vinen har en ekspressiv Pinot’sk næse med vilde jordbær og røgede toner. Den er frisk og saftig i munden med røde bær, tobak og vilde urter. Smagen er fyldig med fløjlsagtige og bløde tanniner. Den munder ud i en lang og dvælende finish. Vinen har et langt gemmepotentiale. Dekanter den, hvis den skal drikkes i en ung alder. Den smager fortræffeligt til stegte vagtler, and og braiseret svinekød.

Albert Sounit, Rully Rouge - Les Bas des Chênes 2018

Rully Rouge – Le Bas des Chènes er præget af en delikat og elegant kirsebærfrugt, understøttet af subtile mineralske noter og en rank tanninstruktur. Vinen er smuk, kompleks og harmonisk med masser af sprødhed og frugtkarakter. I bouqueten er den dyb, intens og fuld af mørke, røde bær.Maison Albert Sounit har købt druer fra marken Les Chènes siden 2008. I 2013 købte vinhuset den 2 ha store mar, og som eneejer af parcellen kan den ovenikøbet kaldes Monopole. Jordbunden på den skrånende Les Chènes- mark består næsten udelukkende af kalk, hvilket bidrager til den fine frugt og elegante finesse, der kendetegner Rully Rouge – Le Bas des Chênes.Pinot Noir-vinstokkenes alder ligger omkring de 35 år, og takket være en kraftig beskæring er høstudbyttet holdt nede på omkring 40 hl pr. ha, for dermed at sikre en naturlig koncentration. Druerne er håndplukkede og gennemgår en sortering med efterfølgende afstilkning ved ankomsten vingården.Vinifikationen starter med en nedkøling af druerne til ca. 9-10 grader, hvor druerne gennemgår en koldmaceration i 5-7 dage. Her ekstraheres de sarte frugtaromaer og farvepigmentet. Efterfølgende hæves temperaturen, og den alkoholiske gæring varer omkring 7-9 dage. Vinen macererer sammen med drueskaller og druekød i 3-4 dage, inden vinen hældes på fade og lagrer i 12 måneder. De anvendte fade, hvoraf 40 % er nye, er af forskellige størrelser; 228, 300 og 500 liter, for at balancere fadpræget i forhold til frugten i vinen.

Domaine Tourbillon, Chateauneuf du Pape Vieilles Vignes 2020 (v/6stk)

Domaine Tourbillons Vielles Vignes-Chateauneaf er lavet på håndplukkede druer fra gamle stokke af Grenache (60%), Syrah (15%), Mourvèdre (15%), Cinsault (7%) og Muscardin (3%). Ved plukningen foretages en streng udvælgelsesproces, og også her i 2017 er det således kun de allerbedste druer, der indgår i denne topvin. I vinhuset bliver de afstilket og derpå så hældt på temperaturstyrede tanke, hvor most og drueskaller gærer i fred lagringen på primært gamle egetræsfade.Efter aftapning fremstår den unge vin endnu dybt rubinfarvet med et lilla skær og aromaer af modne hindbær, skovbær, sydfranske krydderurter, mynte og en snert af tobak. Også på tungen er der en god kompleksitet, at spore - flot oplivet den friske syre og de runde tanniner, der gør vinen særdeles indbydende at drikke.Drikkes den med mad, er der her tale om et herligt match til juleanden. Grunden det for området friske udtryk, fungerer den desuden flot til anretninger af knapt så tung og sødmefuld karaktér. Servér ved 13-15 grader eller gem den 10-20 år i kælderen.

Maison Tardieu-Laurent, Crozes-Hermitage Vieilles Vignes 2021

Denne Crozes-Hermitage Vieilles Vignes er skabt på frugten fra vinstokke, der er omkring 60 år gamle på de 4 forskellige Lieu-Dits Larnage, Battis, Gervans og Coteaux sur Mercurol, der hver især kommer med deres bidrag til vinens aromaprofil. høsten er naturligvis manuel med soignering af klaserne såvel i marken som foran kælderen inden der gæres i rustfrit stål med 1/3 hele drueklaser. Den unge vin modner efterfølgende 12 måneder i nye og en gang brugte 228-liters fade fra Allier og Tronçais og derpå yderligere 6 måneder i foudre inden den sammenstikkes og som altid tappes på flaske uden klaring eller filtrering.Vinen er fremstillet hos en ”hemmelig” producent, hvor Michel Tardieu sammen med den berømte konsulent Philippe Cambie i detaljer drøfter hvorledes vinstokkene skal kultiveres, hvornår druerne skal høstes og hvorledes de skal forvandles til vin. Og ikke nok med det: Michel Tardieu leverer også de fade, som vinen skal modne i, og som noget ganske særligt flyttes fadene i februar måned til Tardieu-Laurents kældre i Lourmarin hvor de modtager den nødvendige kærlighed frem mod aftapningen.Michel Tardieu var under vejs spændt på, hvorledes alting skulle falde ud og beskriver 2018-årgangen som både ”mærkelig og paradoksal”. 2018 er da også en af de mest heterogene årgange siden 1960'erne. Et voldsomt et sygdomspres i løbet af vækstsæsonen krævede et antal timer ude blandt vinstokkene, som mange af vinbønderne simpelthen ikke var i stand til at mønstre, men dem der kom i mål med forebyggelse og bekæmpelse kunne til sidst glæde sig over at de druer de havde ladt tilbage kunne nyde godt af en smuk september måned og at vejrforholdene under høsten nærmest var perfekte, således at druerne kunne plukkes på det optimale tidspunkt uden stress.En rank, på én gang intens og elegant meget mineralsk Crozes-Hermitage med en distinkt blomstrende næse, der leverer associationer til både blåbær og kirsebær. Præcis, frugtdreven og læskende i munden og på trods af modningen på delvis nye fade allerede perfekt afstemt. Michel Tardieu noterer: “Misleading, this Cuvée tastes a little like a worthy Saint Joseph! Distinguished, typically “North” - the violet. A lot of depth and density in the mouth”.