Badia a Coltibuono, Chianti Classico 2018

Badia a Coltibuono leverer år efter år arketypiske Chianti Classico vine som aldrig skuffer, og som det altid er spændende at opleve fordi vinen måske på grund af det biodynamiske og økologiske regime i den grad svinger i takt med de vækstbetingelser, som naturen byder ind med. Ovenpå to næsten magtfulde vine i 2015 og 2016 er Badia a Coltibuono således nu tilbage i den mere transparente, elegante og nærmest letløbende stil, som gennem årene har skaffet vinen så mange venner. Badia a Coltibuono var heldige og slap næsten for de frostskader som ramte mange andre producenter i april 2017 og efter en usædvanlig tør og varm sommer var man så sent som i midten af august på vej mod en fin og rigelig høst. Tørken betød imidlertid at fuglene, hjortene og vildsvinede tørstede hvorefter de, efterhånden som druerne modnede invaderede vinmarkerne, og frem til høsten blev skudt i gang på den sidste dag i august mistede man over 30% af det forventede udbytte. De druer vildtet efterlod fejlede imidlertid ikke noget, og arbejdet ved sorteringsbordene oppe på den nye vingård bestod for det meste i at fjerne de klaser som dyrene havde beskadiget. Vinen er, efter at alle stilke er fjernet og en let knusning af druerne, gæret i rustfrit stål uden brug af fremmede gærstammer og herefter flyttet op til kældrene under det gamle kloster, der ligger 18 km. borte. Her modner vinen traditionen tro i 12 måneder på gamle franske og østrigske fade (600-3. 000 liter) inden turen går tilbage til den moderne vingård hvor den endelige vin sammenstikkes og tappes på flaske uden forudgående klaring eller filtrering. En forunderlig rejse som ikke mange vine udsættes for, men Roberto Strucchi og hans vinmager Maurizio Castelli er overbeviste om, at de ikke ville kunne skabe den samme vin uden opholdet i den historiske kælder. En klassisk Classico i en smuk lys rubin nuance dejlig langt fra det mørke såkaldt moderne, overekstraherede blæksorte udtryk, som nogle producenter stadig praktiserer. Der er en dejlig duft af modne kirsebær, iris og viol med delikate strejf af tobak og knust sort peber nedenunder. Derpå er vinen aromatisk, nærmest letløbende, men også vedholdende i munden hvor elegante modne tanniner og en fin mineralitet sørger for friskhed og fin længde. En herlig Sangiovese som fortjener at blive forkælet af kokken. Prøv den for eksempel sammen med sprødstegt rosa andebryst med brombær, majs, spinat og timian på skummende kalvefond.

185 kr

Andre kiggede også på

Castello Vicchiomaggio, Chianti Classico Gran Selezione La Prima 2019

Castello Vicchiomaggio La Prima Gran Selezione er en blændende enkeltmarkvin fra en højt beliggende mark nær vingården Castello Vicchiomaggio.Nærmest Brunello'sk kraftfuldhed og alligevel ultrafrisk, rank, smidig og svævende.Masser af Amarena-kirsebær og Amaro-bitterhed - timianristede mandler. Let vaniljepræg fra de 26 måneder på franske barrique. Syre og vedholdende, fine tanniner til et langt liv.Højlandssangiovese når det er bedst. Prøv den til Bistecca alla Fiorentina med bønner, timian og god olivenolie.

La Festeggiata, Chianti Classico Gran Selezione 2018

Toppen af poppen i Chianti - Gran Selezione er det ypperste som producenterne i området kan præstere, og her hos La Festeggiata har Kristine Strunge udvalgt de bedste Sangiovese-druer til vinen, som får al den kærlighed den fortjener. Her er lag af mørk dybde, intens rød Sangiovese-frugt, læder, krydderurter og tobak, som samler sig til en komplet rødvin, som bliver hængende i munden i evigheder. Alle elementerne i vinen er markante og her er struktur og dybde til at vinen kan udvikle sig positivt de næste år - og når du åbner, så stil et stykke kraftigt kød på bordet med noget rustikt toscansk tilbehør. Der er kun lavet godt 300 flasker i årgangen og de fleste er solgt på forhånd, så vi har meget begrænset mængde.

Il Palagio, Chianti Classico di Panzano 2019 (v/6stk)

Il Palagio Chianti Classico er lavet på 100% økologisk dyrket Sangiovese fra Il Palagios egne marker i Panzano samt fra San Martino i hjertet af Chianti.Druerne fra de forskellige områder og marker vinificeres hver for sig og lagres herefter i mellem 12 og 18 måneder i mediumristede egetræsfade. Først da blandes den færdige vin og tappes på flaske til yderligere 12 måneders lagring lancering og frigivelse.Vinen har på det tidspunkt opnået en rubinrød farve med karakteristisk elegant bouquet af modne kirsebær, blommer, tørrede krydderier og jordbund. Smagen er intens, fyldig og med en finesserig rød frugttone, der mødes af flot afrundede tanniner og en frisk syre, der bidrager til en frugtig og krydret eftersmag.Alt i alt en meget flot Chianti Classico, der eret perfekt match til f.eks. kalvesteg, perlehøns, pastaretter, grillmad samt mellemlagrede oste.Vinen kan gemmes op til 15 år fra høståret og kan med fordel dekanteres før brug, hvis den drikkes før 2023.

Castello Vicchiomaggio, Chianti Classico Guado Alto 2021

Castello Vicchiomaggio Guado Alto Chianti Classicoer et skoleeksempel på hvordan Chianti Classico bør og skal dufte og smage; røde bær, viol, sort te og timian.Slank, forfinet og sart frugt. Sure tranebær og saftig syre. Støvede taniner og let bitterhed. 10 måneder på store fade.Prøv den til Pici med oksemørbrad, svampe og timian