Når det kommer til økologi, og det vi i dag har lært at kende som naturvine, er Manuel Valenzuela og hans livsværk Barranco Oscuro oppe på kanten af Sierra Nevada nationalparken nogenlunde midtvejs mellem Granada og Almeria uden sidestykke i Spanien.
Han kom til Alpujarra i 1979, på et tidspunkt hvor de fleste havde travlt med at flytte væk, og købte en fløj af bodegaen, som ikke havde været i seriøs produktion, siden vinlusen satte alt i stå.
Manolo, som han kaldes, plantede med stor nysgerrighed både de lokale og de internationale druesorter, som mange dengang troede ville frelse den spanske vinindustri, og nok så vigtigt sagde han lige fra starten Tak, men nej tak til alle tilbud på kemikalier og andre tilsætningsstoffer, som kunne lette hans arbejde i vinmarkerne og i kælderen.
I stedet blev han lokomotivet i en sammenslutning, som tog afstand fra enhver manipulation med den frugt, som naturen begaver vinbønderne med, og da det nationale regelsæt for økologi ankom i 1989, blev Barranco Oscuro Spaniens første økologisk certificerede vingård.
Siden droppede Manolo den økologiske certificering, fordi han mente, at hele setuppet blev kommercialiseret med manglende respekt for den bæredygtighed, som det hele oprindeligt handlede om, og i dag er Barranco Oscuro og de vine, som Manolo og hans søn Lorenzo producerer forunderligt nok uden for nummer, selvom de er på kortet på en lang række af Spaniens fornemste restauranter.
En af dem er denne El Pino Granate, der tager sit navn efter det enlige pinjetræ, der står midt i vinmarken og om efteråret først rødmer og dernæst changerer over i gyldenbrune nuancer inden vinden blæser bladene til jorden.
Der er tale om bare 1.
400 vinstokke med Pinot Noir, der står i skiffer og lerjord og får lov til at fylde det meste af en ha.
, så der er fugt nok til, at druerne kan modne uden stress.
Vinstokkene er sat af Manolo selv i vinteren 1996/97, og da de står i omkring 1.
300 meters højde, er der angiveligt tale om en af Europas højest beliggende vinmarker med Pinot Noir.
Vinstokkene har fra dag et været dyrket traditionelt i ordets oprindelige betydning, hvilket vil sige uden anvendelse af herbicider, pesticider og syntetisk gødning.
Der spredes kompost og humus mellem vinstokkene om efteråret, som ud over at give næring også hjælper med til at holde på fugten fra den regn, som trods alt falder.
Derudover er det eneste indgreb en tidlig forebyggende sprøjtning med svovlopløsning mod meldug.
Høsten er manuelt med en omhyggelig soignering af klaserne, mens de plukkes og derefter direkte maceration af overvejende hele klaser i rustfrit stål, hvor gæringen begynder spontant uden tilsætning af gær eller noget andet, og gæringstemperaturen reguleres udelukkende af de kølige efterårsnætter på bjerget.
Vinen modner efterfølgende 9-12 måneder i brugte fade i forskellige størrelser uden nogen form for bakteriebekæmpelse ud over god gammeldags rengøring hvorefter den sammenstikkes, filtreres ganske let og tappes på flaske uden klaring eller svovling.
De fleste år frigives hele produktionen det 3.
år efter høsten og så hedder vinen El Pino Poja, men så er der også de særlige årgange som for eksempel 2009 hvor Manuel & Lorenzo Valenzuela vurderer at vinen vil udvikle sig ekstraordinært.
Her forbliver halvdelen eller flere af flaskerne oppe Sierra Nevada nationalparken og når de endelig frigives, ja så er det at pinjetræet nærmer sig løvfald og derfor kaldes vinen El Pino Granate.