Cantina Valpolicella Negrar, Amarone DOCG 2020

En rigtig klassisk Amarone fra det hæderkronede kooperativ Cantina Valpolicella Negrar. Vinen produceres helt klassisk for en god Amarone ved at druerne lægges til tørre. Denne proces, som kaldes ”appassimento”, forgår på vingården under temperaturregulerede forhold i en periode på omkring 120 dage. I den periode fordamper henved 40% af væskeindholdet i druerne, og sukkeret koncentreres samtidig med at der udvikles nogle anderledes aromakomponenter end i de helt friske druer. I midten af januar måned presses og gæres druerne, som er Corvina, Rondinella og Molinara. Druerne høstes typisk i den sidste uge af september. Høsten foregår med håndkraft. Druerne vokser i selve hjertet af Valpolicella Classico regionen mellem Negrar-bakkerne. Undergrunden varierer meget fra en meget kalkholdig til en mere vulkansk undergrund. Vinen lagres i omkring halvandet år på delvist små barriques af fransk eg og på store 3. 000 liters egefade og yderligere et halvt til et helt år på flaske inden den kommer ud fra vingårdens kælder. OplevelsenVinen har en flot dybrød farve. I næsen fornemmes en krydret aroma præget af søde frugter, mørke bær og tørrede blomster samt en vifte af sødt krydrede noter. Smagen er meget fyldig og krydret. Det er en vin med stor krop og længde i smagen samt den karakteristiske lille antydning af bitterhed i afslutningen. Serverings-TIPSServeringstemperaturen må ikke overstige 18 grader. Det er en rigtig god ledsager til vildt, kraftige kødretter og stærke modne ost. Sørg for at åbne vinen et par timer før serveringen, og hæld den gerne på en karaffel.

229 kr

Andre kiggede også på

Bennati, Amarone Valpolicella DOCG 2019

Amarone er den mest berømte italienske vin af tørrede druer også kaldet Passito-vin. Denne findes i både en tør udgave (Amarone) og en sød (Recioto). Produktionen af Amaronen udgør i dag ca. 90 % af produktionen. Druerne til denne udgave består af Corvina Veronese, Rondinella og Molinara. Vinen er tæt i farven, nærmest sort og bouqueten er spækket af modne blommer, tørrede figner, mørk chokolade samt krydderier. Smagen er cremet og dyb med nogle af de samme aromaer som i duften. Det er en Amarone af speciel god kvalitet og med en stor harmoni. Uden tvivl er Bennati’s Amarone af en sådan kvalitet, der gør navnet Amaronenavnet ære og fremmer lysten til at drikke stor vin fra Veneto. Aftapningen foregik sidst i 2016 og var i et begrænset oplag. Derfor er der håndskrevet årstal på etiketten.

Zenato, Riserva Amarone della Valpolicella 2016

Zenatos Amarone Riserva er ikke bare en hyldest til husets stifter, Sergio Zenato. Det er også en magtdemonstration, der har til hensigt at vise husets ultimative formåen som højt estimeret Amarone-producent. Således er alle sejl sat til, for at frembringe det bedste af de bedste. Druerne til denne vin kommer fra Zenatos ældste vinmarker i Costalunga, hvis lavtydende vinstokke frembringer druer med en helt imponerende koncentration. I starten af oktober ligges de håndhøstede druer i små trækasser, i blot et enkelt lag, i et vel ventileret lokale på gården. I januar måned afstilkes og presses druerne, og pre-macererer inden selve gæringen starter, og strækker sig over 15-20 dage. Herefter lagrer vinen i store slovenske egefade i 48 måneder, efterfulgt af 12 måneders flaskelagring inden frigivelse. Nok er Zenatos Amarone Riserva en muskuløs vin, men man overraskes over kompleksiteten vinen besidder. I både duft og smag bliver man budt velkommen af intense noter af sorte kirsebær og provencalske krydderier som timian og rosmarin. Smagsmæssigt forlænges de mange komplekse indtryk af mokka og engelsk lakrids, der elegant løftes op af en fin mineralitet og en rank tannin. Vinen kan selvsagt stå model til selv de voldsomste gastronomiske udladninger, men er i virkeligheden mest velegnet som meditationsvin. Hold den nede i serveringstemperatur til en start, og server den endelig i dine største og bedste vinglas.

Cantina Valpolicella Negrar, Amarone DOCG 2020

En rigtig klassisk Amarone fra det hæderkronede kooperativ Cantina Valpolicella Negrar. Vinen produceres helt klassisk for en god Amarone ved at druerne lægges til tørre. Denne proces, som kaldes ”appassimento”, forgår på vingården under temperaturregulerede forhold i en periode på omkring 120 dage. I den periode fordamper henved 40% af væskeindholdet i druerne, og sukkeret koncentreres samtidig med at der udvikles nogle anderledes aromakomponenter end i de helt friske druer. I midten af januar måned presses og gæres druerne, som er Corvina, Rondinella og Molinara.Druerne høstes typisk i den sidste uge af september. Høsten foregår med håndkraft. Druerne vokser i selve hjertet af Valpolicella Classico regionen mellem Negrar-bakkerne. Undergrunden varierer meget fra en meget kalkholdig til en mere vulkansk undergrund.Vinen lagres i omkring halvandet år på delvist små barriques af fransk eg og på store 3.000 liters egefade og yderligere et halvt til et helt år på flaske inden den kommer ud fra vingårdens kælder.OplevelsenVinen har en flot dybrød farve. I næsen fornemmes en krydret aroma præget af søde frugter, mørke bær og tørrede blomster samt en vifte af sødt krydrede noter. Smagen er meget fyldig og krydret. Det er en vin med stor krop og længde i smagen samt den karakteristiske lille antydning af bitterhed i afslutningen.Serverings-TIPSServeringstemperaturen må ikke overstige 18 grader. Det er en rigtig god ledsager til vildt, kraftige kødretter og stærke modne ost. Sørg for at åbne vinen et par timer før serveringen, og hæld den gerne på en karaffel.

Bennati Amarone della Valpolicella, Cerasum, Riserva della Famiglia Bennati 2013

Bennati familien laver denne vin som deres ”varemærke”. Der er tale om en Amarone af absolut bedste kvalitet. Også sammenlignet med store og meget anerkendte Amaroner. Cerasum er det latinske ord for kirsebær, hvilket lokalområdet hvor Bennati ligger tidligere var kendt for. Nu bruger Bennati-familien Cerasum til at vise Valtramigna-kommunens potentiale.Cerasum Riserva familia er granat rød i farven og har en fin bouquet af moden rød frugt, blomster, tobak, kakao og kanel. Smagen er intens og med utrolig god balance. Nuancer af kirsebær, brombær og kirsebær går hånd i hånd med lette krydderier og kødnoter. Utroligt flot glas vin der skal sammenlignes med de ypperst Amaroner.