Castello di Neive, Barbaresco Gallina 2018

Elegance og struktur i fortryllende symbiose. ”Gallina” er uden tvivl én af områdets bedste marker og i hænderne på Castello de Neive, kan intet andet end mesterlig Barbaresco opstå. Æterisk, aromatisk og uimodståeligt parfumeret, men samtidig også en anelse mere struktureret og bredskuldret end husets ”Santo Stefano”. Sensuelle dufte stiger op af glasset, med noter af søde kirsebær, tørret tobak, rosenknopper og blodappelsin, ledsaget af kamfer, violer og lakridskrydderi. Let-løbende og legende på tungen, med silke-søde tanniner der langsomt smelter i gummerne. Boysenbær, kirsebærstilk, røde blomster og orangeskal, foruden sød tobak, bitre tranebær og tørrede svampe. En bragende intens og ungdommeligt struktureret finale, hvor rigdom og vægtløshed går op i en højere enhed. En storslået Gallina fra Castello di Neive’s hånd!Gallina-marken er, uden at blinke, én af Neive-områdets mest berømmede cru’s. Et fantastisk terroir, beliggende i op til 240 meter over havets overflade, begunstiget af sin perfekte syd/vest-vendte eksponering og den unikke ”Sant’ Agata Mergel”; en sandholdig jordbundstype rig i både kalk og ler. Her ejer Castello di Neive op til 50 år gamle vinstokke, hvor fra den absolut bedste frugt udvælges til deres ”Gallina Cru”. Mosten gærer i en periode på 12 dage, med regelmæssige ”pumpovers”, suppleret af såkaldt ”rack and return”. Vinen lagrer i 2 år på store, brugte franske egetræsfade (6 år gamle), efterfulgt af 1 års flaskelagring.

459 kr

Andre kiggede også på

Castello di Neive, Barbera d'Alba 2021

Saftig, kirsebær-frugtig og voldsomt elegant. Castello di Neive’s klassiske Barbera er ganske enkelt fortryllende. Uhyre aromatisk og tætpakket med rosenrød-frugt, omfavnet af en næsten silkeagtig tekstur. Inviterende dufte stiger op af glasset, med noter af friske blommer, rosenblade og sødmefulde kirsebær, suppleret af blød lakrids, tørret timian og et strejf af friske tobaksblade. Mellemfyldig på tungen, med ganske finpoleret tannin og en sprød syre der kilder på bagtungen. Boysenbær, kirsebærsten og sågar knuste jordbær, ledsaget af lakrids-te, tomatskind og middelhavsurter. En smeltende, intens og frugtfyldt finale, hvor let-drikkelighed og seriøsitet går op i en højere enhed.Castello di Neive’s Barbera d’Alba er en del af den traditionelle linje hos producenten, som er en hyldest til områdets helt klassiske vine. Saftig, charmerende og frugtdrevet, men samtidig næsten æterisk i sin tekstur; i særdeleshed en sammenkobling af tradition og producentens stilistiske elegance. Udelukkende vinificeret og lagret på ståltanke, for netop at bevare druetypicitet, frisk- og frugtighed i den endelige vin.

Castello di Neive, Langhe Nebbiolo 2020

Yndefuld, forfriskende og rødfrugtig Langhe Nebbiolo. Essensen af Castello di Neive’s elegante og lyse stil, med sin ungdommeligt-parfumerede frugt og vægtløse karakter. Sensuelle aromaer vælter op af glasset, med noter af røde rosenblade, lyserøde kirsebær og søde skovfrugter, omkranset af hvid peber, frisk salvie og blodappelsin. Æterisk og let-løbende på paletten, med en elektrisk frugtsyre og et silkepoleret net af langkornet tannin. Nyplukket kirsebærfrugt, bitter-søde urter og citrontimian, kærtegnet af røde blomster, frisk balsamico og et strejf af saltlakrids. Umådelig elegant, svævende og ren i sit udtryk, er denne smukke og umanipulerede Langhe Nebbiolo.Castello di Neive’s Langhe Nebbiolo er en hyldest til druesortens ungdommelige renhed og elegance. Vinen har af denne årsag på intet tidspunkt været i kontakt med egetræsfade, netop for at bevare frugt- og friskhed i den endelige vin. Produceret i en ungdommeligt-åben stil og hermed drikkeklar fra sin spæde ungdom. Den perfekte introduktion til både druesort, område og Castello di Neive.

Castello di Neive, Barbaresco Riserva Santo Stefano 2016

Stor og sensationel Riserva-udgave fra stjernemarken Santo Stefano. Castello di Neive’s absolutte topvin, sammensat af den fineste selektion af druer og udelukkende produceret i de bedste årgange. Vinen er dyb, bredskuldret og næsten ubeskrivelig kompleks, dog uden at miste sin stilistiske elegance og rosenrøde frugt. Duften er én af dem man ikke glemmer, med lag af mørkerøde kirsebær, blommer, kamfer og tørrede roser, omfavnet af røg, læder og sød lakrids. Forholdsvis kraftfuld og stram i sin struktur, med langkornede tanniner der insisterende bidder fra sig. Bitre kirsebær, hindbærkompot, orangeskal og frisk tobak, komplimenteret af blomsterhave, underskov, ristede kaffebønner og lagret balsamico. En koncentreret, syretæt og velstruktureret finale, der i sandhed vidner om et langt liv i vente. Castello di Neive og Santo Stefano er i denne 2016-version i sin ultimative topform!Den fantastiske vinmark Santo Stefano er en monopol-mark, altså udelukkende ejet af Castello di Neive. Riserva-udgaven er, ifølge producenten selv, ”den ultimative Santo-Stefano” – husets stolthed og hjertebarn. Sammensat af den fineste selektion af frugt og udelukkende produceret i de absolut bedste årgange. Marken har en lang historie bag sig, blandt andet et årelangt partnerskab med top-producenten Bruno Giacosa, som førhen flaskede vin herfra. Beliggende på en bakkeside i 825 meters højde, begunstiget af sin perfekte syd/sydvest-vendte eksponering. Op til 60 år gamle vinstokke, dybt forankret i den kalkbaserede jordbund. Mosten gærer i en periode på 12 dage med regelmæssige ”pumpovers”. Vinen lagrer i 4 år på store, brugte franske egetræsfade (min. 10 år gamle, Allier), efterfulgt af 1 års flaskelagring.

Castello di Ama, Chianti Classico Riserva Montebuoni 2018

Æterisk, luftig og det mest rene Sangiovese-udtryk man kan drømme om. Vinen står smukt rubinrød i glasset, med ungdommelige lilla reflekser. Duften sniger sig op af glasset, med aromaer af modne kirsebær, boysenbær og tørrede middelhavsurter, flankeret af kamfer, underskov og let bitter chokolade. I munden opleves vinen elegant og velstruktureret, med sin klassiske sangiovese-syre og ganske finkornede tanniner. Smagen udfolder sig med et potpourri af kirsebærfrugt, knuste tranebær og tørrede teblade, komplementeret af tomatstilk, ny læder og rosmarin.