Fratelli Rabino Barbera D'Alba 2022

Markerne er placeret i Roero området ved byen S. Vittoria d`Alba hvor vingården også er placeret. Druerne høstes midt oktober ved håndkraft og transporteres forsigtigt ind til vineriet hvor druerne skånsomt sorteres og presses og juicen stille opsamles i en ståltank (som giver vinen sprødhed og optimerer bouquet) Druer og most trækker i ca 15 dage og gæringen er nu i gang. Vinen omstikkes til store traditionelle egefade og lagres i 12 måneder inden de flaskes.

139,95 kr

Andre kiggede også på

Castello di Neive, Barbera d'Alba 2021

Saftig, kirsebær-frugtig og voldsomt elegant. Castello di Neive’s klassiske Barbera er ganske enkelt fortryllende. Uhyre aromatisk og tætpakket med rosenrød-frugt, omfavnet af en næsten silkeagtig tekstur. Inviterende dufte stiger op af glasset, med noter af friske blommer, rosenblade og sødmefulde kirsebær, suppleret af blød lakrids, tørret timian og et strejf af friske tobaksblade. Mellemfyldig på tungen, med ganske finpoleret tannin og en sprød syre der kilder på bagtungen. Boysenbær, kirsebærsten og sågar knuste jordbær, ledsaget af lakrids-te, tomatskind og middelhavsurter. En smeltende, intens og frugtfyldt finale, hvor let-drikkelighed og seriøsitet går op i en højere enhed.Castello di Neive’s Barbera d’Alba er en del af den traditionelle linje hos producenten, som er en hyldest til områdets helt klassiske vine. Saftig, charmerende og frugtdrevet, men samtidig næsten æterisk i sin tekstur; i særdeleshed en sammenkobling af tradition og producentens stilistiske elegance. Udelukkende vinificeret og lagret på ståltanke, for netop at bevare druetypicitet, frisk- og frugtighed i den endelige vin.

Renato Fenocchio, Barbera d'Alba Elena 2019 (v/6stk)

Glem alt om Barbera med det intense fadspark, som mange producenter vælger at tildele deres bedste Barbera vin, og tænk i stedet på fin feminin forførelseskunst, hvor sødmefyldt frugt og pikante krydderier lokker. Trods 14% alkohol virker vinen aldrig volsom. I stedet nærmest dansende, superaromatisk og med en dybde, som man ellers troede var forbeholdt Barbera vinene fra de bedstre skråninger i Asti.

Mauro Veglio, Barbera d'Alba Cascina Nuova 2020

Barbera d’Alba Cascina Nuova kommer fra planter sat i midten af 1950’erne. Selve marken ligger tæt ved Veglios og Altares fælles indkørsel og vinen har været bemærkelsesværdig siden første årgang i 1994. Den viser år efter år Barberas potentiale til at give en stor vin af både kompleksitet og fascinationskraft og er ligeledes et smukt eksempel på hvordan druen vellykket kan parres med (delvist) nye franske barriques.Det er altid en vin med en betagende og næsten frodig smagsfylde, men i årgange som 1996, 1998, 2005 og 2010 ses en udtalt finesse i vinen, mens andre gode årgange har givet vine med mere krop, struktur og flere noter af både tørret og spiritussyltet frugt. Ikke desto mindre har den altid en distinkt La Morra karakter, der forener stoflighed med balance og ynde.Veglios Barbera d’Alba Cascina Nuova er mættet rubinrød med violette reflekser i farven. Generøs, sammensat næse med diskret fadafstemte noter af frugt og blomster. Intens og med stor smagsfylde, spændstig og med moderat tanninstruktur og rig, vedvarende eftersmag

Fratelli Revello, Dolcetto d'Alba 2021

Revellos Dolcetto d’Alba er en konsistent vellykket viol-, kirsebær- og drueduftende La Morra-typisk vin på denne lokale favorit til mange af de indledende retter i Langhe-køkkenet. Navnet Dolcetto betyder den lille søde, måske fordi druerne grundet et lavt til moderat syre-indhold smager udtalt sødmefulde, men en anden forklaring er, at navnet i virkeligheden er afledt af et lokalt ord for bakke, doset, og på dialekt kendes druen da også bl.a. som Dosset. Den traditionelle vinifikation giver imidlertid altid tørre, gerne dybt farvede, meget frugtige og næsten mostprægede vine, med en del mere tannin end eksempelvis Barbera. Det ønskværdige er, at fremvise den primære frugtighed, bevare så meget friskhed som muligt og moderere tanninerne. Hos Revello fås en udsøgt, balanceret og elegant frugtig udgave med en indtagende karakter.