Albert Sounit, Cremant Châtaignier Rosé - Crémant

Crémant Rosé fra Albert Sounit laves på 70% Gamay, som ofte bruges i Crémant Rosé, for at tilføre frugt og umiddelbarhed, samt 30% Pinot Noir, som giver den rygrad og struktur. Det er en tør Crémant med samme dosage (sukkerlikørtilsætning) som Sounits Brut Prestige, men især Pinot Noirs fylde gør den til en kraftigere og mere maskulin Crémant. Brug den som velkomstdrink, til en fiske- eller skaldyrssuppe, til f. eks. en kalvefrikasse eller til fjerkræ. Den vil også egne sig fint til en kraftig sammenkogt grøntsagsret.

219 kr

Andre kiggede også på

Domaine Charles Baur, Cremant d'Alsace Brut Rosé - Crémant

Et lille skud Pinot Noir giver lige nøjagtigt et lag af små skovjordbær til duften af Baurs Rosé Cremant, som et klassisk glas Alsace-bobler, med frisk, tæt mousse, duft af æbler og citrus og lidt ristet brød, som kendetegner flaskelagringen med gæren. Man fornemmer tydeligt de røde druer i smagen, som er kompleks, men balanceret, og som sagtens kan gå til mad med noget fyldighed.Server ved 8-10°C i champagneglas. Drik til vegetarlasagne eller klassisk ratatouille.

Château de Lisennes Bulles de Lisennes Crémant de Bordeaux NV

Lou Dumont, Crémant de Bourgogne Rosé (v/6stk)

Karismatisk, bærfrugtig og samtidig stringent. Så kort kan det siges, og så alligevel ikke, når vi skal forsøge at opridse, hvad du kan vente dig af denne dejlige lyserøde Crémant de Bourgogne fra mesterlige Lou Dumont.VinificeringBasisvinen er gæret i ståltanke og har derefter gennemgået andengæring i flasken efter den traditionelle metode. Her har den ligget i et år for at trække struktur og smag ud af de bundfaldne gærrester, inden den er degorgereret og frigivet.Aroma og smagI glasset byder den færdige vin hjerteligt velkommen med sin bløde, modne og diskret komplekse aroma af helt spæde hindbær, ribs, citrusfrugter, honningmelon, lidt saltede mandler og ristet brød. PPå tungen giver de 7 g/l restsukker en diskret antydning af sødme til den præcise, saftige og kraftfulde smag med den elegant rundede afslutning.ServeringsforslagDette er en smuk Crémant, der eksempelvis kan nydes på terrassen med en omgang saltede nødder og mandler. Nyd den også til lyst kød, cæsarsalat eller en lækker omgang smørrebrød toppet med alt det gode fra havet.Vi anbefaler at servere den ved 7-9 grader.

Albert Sounit, Rully Rouge - Les Bas des Chênes 2018

Rully Rouge – Le Bas des Chènes er præget af en delikat og elegant kirsebærfrugt, understøttet af subtile mineralske noter og en rank tanninstruktur. Vinen er smuk, kompleks og harmonisk med masser af sprødhed og frugtkarakter. I bouqueten er den dyb, intens og fuld af mørke, røde bær.Maison Albert Sounit har købt druer fra marken Les Chènes siden 2008. I 2013 købte vinhuset den 2 ha store mar, og som eneejer af parcellen kan den ovenikøbet kaldes Monopole. Jordbunden på den skrånende Les Chènes- mark består næsten udelukkende af kalk, hvilket bidrager til den fine frugt og elegante finesse, der kendetegner Rully Rouge – Le Bas des Chênes.Pinot Noir-vinstokkenes alder ligger omkring de 35 år, og takket være en kraftig beskæring er høstudbyttet holdt nede på omkring 40 hl pr. ha, for dermed at sikre en naturlig koncentration. Druerne er håndplukkede og gennemgår en sortering med efterfølgende afstilkning ved ankomsten vingården.Vinifikationen starter med en nedkøling af druerne til ca. 9-10 grader, hvor druerne gennemgår en koldmaceration i 5-7 dage. Her ekstraheres de sarte frugtaromaer og farvepigmentet. Efterfølgende hæves temperaturen, og den alkoholiske gæring varer omkring 7-9 dage. Vinen macererer sammen med drueskaller og druekød i 3-4 dage, inden vinen hældes på fade og lagrer i 12 måneder. De anvendte fade, hvoraf 40 % er nye, er af forskellige størrelser; 228, 300 og 500 liter, for at balancere fadpræget i forhold til frugten i vinen.