Cave de Tain, Deshaltère Rosé

Franskmændene forstår sig på det gode i livet. Det gælder både mad og vin - og Cave de Tain har lavet en rosé, som i den grad er lige til at nyde. Frisk, frugtig og en lille smule sød. Når solen brager ned og sommervejret bringer minder om Sydfrankrig, så er det Déshalteré vinen du skal komme på køl. Med en mild duft af jordbær, en fyldig smag med lidt citrusfrugt og en lille smule sødme, er det den perfekte vin til en eftermiddag i solen med lidt lækkert i glasset. Syrah-druerne trækker kort tid med mosten, hvilket giver en smuk lyserød farve. Gæringen stoppes ved cirka 11% alkohol, hvilket efterlader en smule restsukker, som giver en let frugtsød smag til vinen. Server den ved 10-12°C i hvidvinsglas.

99,-69 kr

Andre kiggede også på

Cave de Tain, Crozes-Hermitage Nobles Rives Blanc 2022

Det er ikke hverdag vi får hvid Crozes-Hermitage i glasset - og det er synd, for det er virkelig vin som har noget punch og power - de varme somre i Rhône-dalen giver vinen er dybde og fylde, som gør den meget velegnet til kraftige fiskeretter eller fjerkræ. Her er både grapefrugt, abrikos og fersken i smage, hvor den milde frugt bakkes op af noget citrus og hvide blomster.Server ved 10-12°C i almindelige hvidvinsglas. Drik til grillet havtaske.

Château Sainte Roseline, Côtes de Provence Rosé Lampe de Méduse Cru Classé 2021 (v/6stk)

Château Sainte-Roseline er på alle måder en mønstervingård, som altid har været begunstiget af en fantastisk historie og fantastiske omgivelser. Siden den italienske vinmager Marco Bealessio blev inviteret med om bord, er slottet tilmed rykket helt op i toppen af den lille eksklusive klub af Provence producenter, som siden 1955 uden de store protester, og 22 år før Provence fik sin officielle AOC., har skrevet Cru Classé på flaskerne.Ja, Château Sainte Roseline er når det kommer til deres 3 topvine Cuvée La Chapelle, Cuvée Sainte-Roseline og denne Cuvée Lampe de Méduse et af de 2-3 sikreste kort på hele turen fra Marseilles til Nice!Vinen blev lanceret i 1950 efter den daværende ejer baronesse Rasque Laval havde designet den særegne flaske, der udstøder et karakteristisk dybt klonk, hvis man ophører med at skænke før halvdelen af flasken, er tømt. Og dermed griber designet på smukkeste vis fat i myten om medlemmerne af det såkaldte Bacchiske broderskab Odre Illustre des Chevaliers de Méduse som ud over at regulere og kontrollere vinproduktionen i 1600-tallet også udmærkede sig ved at være særdeles tørstige. Således skulle det være ganske vist, at de kunne Lamper le vin (tømme en flaske i én stor slurk) inden de satte sig til bords. Så når vi i dag hører det hyggelige klonk, bliver vi mindet om, at vi ikke helt har det samme format som datidens Méduse riddere!Cuvée Lampe de Méduse rosé er den helt centrale signaturvin for Château Sainte-Roseline og den italienske vinmager Marco Bealessio, og selvom der efterhånden indgår frugt fra omkring 50 ha. af slottes egne vinmarker, er dette vinen, som først bliver udsolgt.Der høstes om natten og i de tidlige morgentimer, og for at sikre optimal kvalitet sker der en omhyggelig sortering af druerne ved ankomsten til vingården inden turen går op i de pneumatiske presser i et iltfrit miljø. Herefter får halvdelen af den frit løbende most får lov til sætte sig i op til 8 dage, mens den anden halvdel straks bringes til gæring i rustfrit stål. Efterfølgende modner de forskellige vine sur Lie frem til december, hvor den endelige Cuvée sammenstikkes og efter yderligere 4-5 måneders modning filtreres og tappes på flaske.Resultatet er en herlig Provence rosé, som skænkes i tidens helt lyse sarte nærmest ikke længere rosa nuance og derpå overrasker med sin relative fylde og sin nuancerede og flot florale profil. Den åbner med en spændende krydret næse funderet på syrlige ribs, gule mirabeller, saftige jordbær og blomstrende æbletræer, som samler sig til en fascinerende helhed. På én gang slank og insisterende med nogle modne citrusnoter, der skaber en nærmest sværmerisk saftighed, som til sidst klinger ud i havsalt mineralitet. Det bliver ikke meget bedre. Og så gør det jo ikke noget at flasken er forunderlig og historien er god!En luksuriøs rosé, der vil begejstre som aperitif og være den smukkest tænkelige ledsager til en lang række retter med fisk og skaldyr i selskab med friske grøntsager.

Marques de Murrieta, Primer Rosé 2021 (v/6stk)

Marqués de Murrietas nyeste skud på stammen er deres Primer Rosé. Efter flere års research udkom den første årgang i 2015, men først med 2021-årgangen undslap den for alvor Spaniens grænser - og dét er vi glæde for, at den endelig har gjort. Her har vi nemlig at gøre med en finesserig, frisk og elegant rosé, der samtidig har et godt aldringspotentiale. Og så er den en ener: Den er nemlig Spaniens allerførste rosé lavet på 100% Mazuelo (Carignan)! VinificeringLige efter ankomsten til kælderen afstilkes druerne og presses nænsomt for at sikre sig den ædleste most, der herefter fermenteres i ståltanke. Dette gøres ved kun 10ºC for at undgå igangsætning af malolaktisk gæring, hvormed vinen får maksimal ungdommelig friskhed og frugtsommelighed med sig ned i flasken.Aroma og smagAromaen er dermed finesserig og sofistikeret med hindbær, blodappelsin, lavendel og rosa peber.På tungen opleves vinen frisk, tør og livlig med en vedvarende og udtryksfuld finish med en smukt afrundet kant, der gør den skarp og silkeblød på samme tid.ServeringsforslagServer den til fjordrejer, stegte kammuslinger, grillet hvid fisk, ovenstegt kylling eller nyd den solo i solen på terrassen. Nydes bedst afkølet ved 10-12 grader.

Cave de Tain, Cornas Nobles Rives 2019

Cave de Tains Cornas er sammensat fra 6 forskellige parceller i appelationen, som vinificeres hver for sig. Alle er højtliggende med masser af granit i jorden. Fire af de seks plots lagerer på fad - de øvrige på cement, og slutresultatet er en fænomenal rødvin, som virkelig viser hvad det er, der har gjort Nordrhône berømt. Duften af mørke bær, røg, peber og noget kraftigt animalsk. Det er seriøs og strukutreret rødvin med masser af dybde.2019 er topårgang i Nordrhone, hvor en varm og stabil sommer gav dybde og koncentration - og alle smagsnuancerne står allerede knivskarpt efter lidt tid i glasset. Der er elegant friskehed, fløjsblød tannin og saft og kraft i både duft og smag. Det er rødvin, der kræver et seriøst måltid, og særligt til efterårets vildretter står den flot, men også en seriøs grillet bøf med rustikt tilbehør, bliver længder bedre med Cornas i glasset. 92 point i Robert Parkers Wine Advocate.