Château Arnaude Rosé, Provence 2022

Dragende lys ferskenfarve med indbydende noter af jordbær, solbær, grapefrugt. Smagen viser en flot afstemt syre og spejler duften på smukkeste vis. Vinen afsluttes med en let bitter finish, der gør denne rosé ekstremt madvenlig.

175,-129 kr

Andre kiggede også på

Château de Lisennes Bulles de Lisennes Crémant de Bordeaux Rosé NV

Château Lisennes drives i dag af 12. generation Lisennes ligger på den østlige bred af Garonne ved bakkerne i Entre-deux-mers. Her drager vinstokkene fordel af et mildt oceanisk klima. Foråret kommer tidligt, somrene er varme og vintrene milde, hvilket

Château Guilhem Tournier, Bandol Rosé Cuvée la Malisonne 2021 (v/6stk)

En af de vine, vi glæder os mest til hvert forår, er Guilhem Tourniers subtile økologiske Bandol Rosé. Den er primært produceret på druen Mourvèdre, der netop i bakkerne omkring Bandol har fundet sine ideale vækstbetingelser, og når frugten, som her, veksles til krystalklar, raffineret elegance i tidens sarte lyse stil, nærmer vi os det, vi ikke tøver med at kalde den ultimative Provence rosé.Druerne høstes i hånden, og efter presningen får mosten lov til at suge aromaer i op mod et døgn inden gæringen får lov til at gå i gang i rustfrit stål. Vinen pumpes væk fra skallerne lige så snart den rette sarte rosa nuance har indfundet sig, og der anvendes ingen stylende gærstammer. Efter gæringen modner den unge vin 6 måneder sur Lie i stål og beton inden den sammenstikkes og aftappes på flaske uden forudgående klaring eller filtrering. Særdeles delikate aromaer af især skovjordbær, ribs og mirabeller, men både abrikos, fersken og jasmin pibler også frem på en diskret bund af subtile krydderier. Og den smukke aromatiske rigdom fortsætter i munden, hvor vinen er mild og underfundigt underspillet samtidig med, der også er en dejlig friskhed og fornem smagsintensitet til stede.Meget anvendelig som aperitif, fin til sommerlige salater og også en oplevelse på de lune sommeraftener sammen med for eksempel en gang sukkersaltet laks med dildolie, kærnemælksdressing, vagtelæg, caviar og frisk revet peberrod.Certificeret økologisk hos Ecocert France, og angiveligt den bedste økologiske Bandol rosé på markedet. Favorit Bandol i Guide Hachette for 10. år i streg.

Château du Donjon Le P'tit Coup Rosé 2022

Château Sainte Roseline, Côtes de Provence Rosé Lampe de Méduse Cru Classé 2021 (v/6stk)

Château Sainte-Roseline er på alle måder en mønstervingård, som altid har været begunstiget af en fantastisk historie og fantastiske omgivelser. Siden den italienske vinmager Marco Bealessio blev inviteret med om bord, er slottet tilmed rykket helt op i toppen af den lille eksklusive klub af Provence producenter, som siden 1955 uden de store protester, og 22 år før Provence fik sin officielle AOC., har skrevet Cru Classé på flaskerne.Ja, Château Sainte Roseline er når det kommer til deres 3 topvine Cuvée La Chapelle, Cuvée Sainte-Roseline og denne Cuvée Lampe de Méduse et af de 2-3 sikreste kort på hele turen fra Marseilles til Nice!Vinen blev lanceret i 1950 efter den daværende ejer baronesse Rasque Laval havde designet den særegne flaske, der udstøder et karakteristisk dybt klonk, hvis man ophører med at skænke før halvdelen af flasken, er tømt. Og dermed griber designet på smukkeste vis fat i myten om medlemmerne af det såkaldte Bacchiske broderskab Odre Illustre des Chevaliers de Méduse som ud over at regulere og kontrollere vinproduktionen i 1600-tallet også udmærkede sig ved at være særdeles tørstige. Således skulle det være ganske vist, at de kunne Lamper le vin (tømme en flaske i én stor slurk) inden de satte sig til bords. Så når vi i dag hører det hyggelige klonk, bliver vi mindet om, at vi ikke helt har det samme format som datidens Méduse riddere!Cuvée Lampe de Méduse rosé er den helt centrale signaturvin for Château Sainte-Roseline og den italienske vinmager Marco Bealessio, og selvom der efterhånden indgår frugt fra omkring 50 ha. af slottes egne vinmarker, er dette vinen, som først bliver udsolgt.Der høstes om natten og i de tidlige morgentimer, og for at sikre optimal kvalitet sker der en omhyggelig sortering af druerne ved ankomsten til vingården inden turen går op i de pneumatiske presser i et iltfrit miljø. Herefter får halvdelen af den frit løbende most får lov til sætte sig i op til 8 dage, mens den anden halvdel straks bringes til gæring i rustfrit stål. Efterfølgende modner de forskellige vine sur Lie frem til december, hvor den endelige Cuvée sammenstikkes og efter yderligere 4-5 måneders modning filtreres og tappes på flaske.Resultatet er en herlig Provence rosé, som skænkes i tidens helt lyse sarte nærmest ikke længere rosa nuance og derpå overrasker med sin relative fylde og sin nuancerede og flot florale profil. Den åbner med en spændende krydret næse funderet på syrlige ribs, gule mirabeller, saftige jordbær og blomstrende æbletræer, som samler sig til en fascinerende helhed. På én gang slank og insisterende med nogle modne citrusnoter, der skaber en nærmest sværmerisk saftighed, som til sidst klinger ud i havsalt mineralitet. Det bliver ikke meget bedre. Og så gør det jo ikke noget at flasken er forunderlig og historien er god!En luksuriøs rosé, der vil begejstre som aperitif og være den smukkest tænkelige ledsager til en lang række retter med fisk og skaldyr i selskab med friske grøntsager.