Perlage, Venezia è Bio Rosato (v/6stk)

Vinen kommer med behersket alkoholindhold og en lille restsødme, som løfter frugten, men ellers ikke forstyrrer eller stjæler alt for megen opmærksomhed. Søde jordbær er den mest fremtrædende frugt, mens også ribs, solbærblade og prikkende strejf af moden citrus finder vej og bidrager til underholdningen. Ren, aromatisk og helt ukompliceret i munden. Bare lige sådan som det skal være, når solen skinner, snakken går. Der er tale om en ren Merlot-vin skabt på frugten fra 15-20 år gamle vinstokke der vokser på sletten nedenfor bakkerne mellem Valdobbiadene og Cornegliano. Høsten er mannuel og når den ankommer til vineriet i udkanten af Soligo sker der en soignering inden alle stilke fjernes og druerne nænsomt presses til en most, som efter bare et par timers skinkontakt pumpes væk fra drueskallerne for at ramme den helt lys sarte rosa nuance, som dominerer i tidens rosévine. Vinen gærer og modner ved lavtemperatur i rustfrit stål og tappes på flaske i de sidste dage i februar tids nokt il, at den helt friske vin kan nå frem til præsentation på vigtige udstillinger i Düsseldorf og Verona.

77,35 kr

Andre kiggede også på

Château Sainte Roseline, Côtes de Provence Rosé Lampe de Méduse Cru Classé 2021 (v/6stk)

Château Sainte-Roseline er på alle måder en mønstervingård, som altid har været begunstiget af en fantastisk historie og fantastiske omgivelser. Siden den italienske vinmager Marco Bealessio blev inviteret med om bord, er slottet tilmed rykket helt op i toppen af den lille eksklusive klub af Provence producenter, som siden 1955 uden de store protester, og 22 år før Provence fik sin officielle AOC., har skrevet Cru Classé på flaskerne.Ja, Château Sainte Roseline er når det kommer til deres 3 topvine Cuvée La Chapelle, Cuvée Sainte-Roseline og denne Cuvée Lampe de Méduse et af de 2-3 sikreste kort på hele turen fra Marseilles til Nice!Vinen blev lanceret i 1950 efter den daværende ejer baronesse Rasque Laval havde designet den særegne flaske, der udstøder et karakteristisk dybt klonk, hvis man ophører med at skænke før halvdelen af flasken, er tømt. Og dermed griber designet på smukkeste vis fat i myten om medlemmerne af det såkaldte Bacchiske broderskab Odre Illustre des Chevaliers de Méduse som ud over at regulere og kontrollere vinproduktionen i 1600-tallet også udmærkede sig ved at være særdeles tørstige. Således skulle det være ganske vist, at de kunne Lamper le vin (tømme en flaske i én stor slurk) inden de satte sig til bords. Så når vi i dag hører det hyggelige klonk, bliver vi mindet om, at vi ikke helt har det samme format som datidens Méduse riddere!Cuvée Lampe de Méduse rosé er den helt centrale signaturvin for Château Sainte-Roseline og den italienske vinmager Marco Bealessio, og selvom der efterhånden indgår frugt fra omkring 50 ha. af slottes egne vinmarker, er dette vinen, som først bliver udsolgt.Der høstes om natten og i de tidlige morgentimer, og for at sikre optimal kvalitet sker der en omhyggelig sortering af druerne ved ankomsten til vingården inden turen går op i de pneumatiske presser i et iltfrit miljø. Herefter får halvdelen af den frit løbende most får lov til sætte sig i op til 8 dage, mens den anden halvdel straks bringes til gæring i rustfrit stål. Efterfølgende modner de forskellige vine sur Lie frem til december, hvor den endelige Cuvée sammenstikkes og efter yderligere 4-5 måneders modning filtreres og tappes på flaske.Resultatet er en herlig Provence rosé, som skænkes i tidens helt lyse sarte nærmest ikke længere rosa nuance og derpå overrasker med sin relative fylde og sin nuancerede og flot florale profil. Den åbner med en spændende krydret næse funderet på syrlige ribs, gule mirabeller, saftige jordbær og blomstrende æbletræer, som samler sig til en fascinerende helhed. På én gang slank og insisterende med nogle modne citrusnoter, der skaber en nærmest sværmerisk saftighed, som til sidst klinger ud i havsalt mineralitet. Det bliver ikke meget bedre. Og så gør det jo ikke noget at flasken er forunderlig og historien er god!En luksuriøs rosé, der vil begejstre som aperitif og være den smukkest tænkelige ledsager til en lang række retter med fisk og skaldyr i selskab med friske grøntsager.

Perlage, Valdobiadene Prosecco Brut Canah Øko (v/6stk)

Dejlige blide bobler fra Venedigs bagland, der nu er blevet ægte Brut efter restsukkeret er blevet skruet ned til blot 8g. Nu som før et charmerende bud på det, der skal i glasset, når man mingeler rundt og venter på, at måltidet eller den helt store fest skal begynde. Men tag ikke fejl: Vinen fungerer også fint sammen med delikate tilberedninger med fisk og skaldyr ligesom den er mere befordrende for mange faste oste end de fleste allesteds nærværende røde vine.Mild med et diskret lag af hvide blomster, der smukt omfavner de underliggende lag af snart modne æbler og pærer og de fine noter af citrus. Lidt mere tør, lidt fyldigere, lidt mere intens og ikke mindst lidt mere interessant end flertallet af Prosecco-vine på markedet.100% håndhøstede Glera druer, der presses senest 4 timer efter at klaserne er plukket. Kun den frit løbende most anvendes, og det bliver højest til 65 liter pr. 100 kg. druer. Mosten køles ned og får lov til at sætte sig inden den pumpes fri af bundfaldet og gæringen sættes i gang i rustfrit stål. Efter den første gæring hviler vinen ”sur Lie” i 3-6 måneder hvorefter den tilsættes sukker og udvalgte gærstammer, som Perlage selv opformerer fra deres egne vinmarker. Dette udløser en fornyet gæring og da ståltankes samtidigt lukkes hermetisk dannes de små fine bobler. Det er fuldstændig ligesom i Champagneflasken, bare i en lidt større målestok!

Marques de Murrieta, Primer Rosé 2021 (v/6stk)

Marqués de Murrietas nyeste skud på stammen er deres Primer Rosé. Efter flere års research udkom den første årgang i 2015, men først med 2021-årgangen undslap den for alvor Spaniens grænser - og dét er vi glæde for, at den endelig har gjort. Her har vi nemlig at gøre med en finesserig, frisk og elegant rosé, der samtidig har et godt aldringspotentiale. Og så er den en ener: Den er nemlig Spaniens allerførste rosé lavet på 100% Mazuelo (Carignan)! VinificeringLige efter ankomsten til kælderen afstilkes druerne og presses nænsomt for at sikre sig den ædleste most, der herefter fermenteres i ståltanke. Dette gøres ved kun 10ºC for at undgå igangsætning af malolaktisk gæring, hvormed vinen får maksimal ungdommelig friskhed og frugtsommelighed med sig ned i flasken.Aroma og smagAromaen er dermed finesserig og sofistikeret med hindbær, blodappelsin, lavendel og rosa peber.På tungen opleves vinen frisk, tør og livlig med en vedvarende og udtryksfuld finish med en smukt afrundet kant, der gør den skarp og silkeblød på samme tid.ServeringsforslagServer den til fjordrejer, stegte kammuslinger, grillet hvid fisk, ovenstegt kylling eller nyd den solo i solen på terrassen. Nydes bedst afkølet ved 10-12 grader.

Maison Saint Aix, Aix Rosé, Coteaux d'Aix en Provence 2022 (v/6stk)

Sprød, delikat og ungdommelig frisk. Med Maison Saint Aix får du alt det man kan ønske sig i en kvalitetsrosé fra Provence, indrammet i et stilrent og eksklusivt design, der udtrykker kærlighed til solen, landet og gæstfriheden. Med sin smukke laksefarve og mineralske bid er AIX måske solstrålens bedste partner - og den perfekte ledsager til at nyde i godt selskab. Rosé er en af de få ting i verden, der kan få enhver anledning til at virke overskueligt, og AIX er et flot bevis på at luksus sagtens kan være til at betale.Med en jordbund rig på mineraler, 300 solskinsdage om året, og kølige Mistral-vinde, så tilbyder dette hjørne af Provence de ideelle vækstforhold for Grenache, Syrah og Cinsault druerne, som alle indgår i AIX rosé. Markerne ligger 420 meter over havets overflade, hvilket er nogle af regionens højest beliggende marker. Druerne har derfor gavn af køligere nætter og en større indflydelse fra mistral-vinden, der tørrer vinstokkene på dugvåde morgener, hvilket gør de solmodne druer sunde og smagfulde. Vinhusets 50-60 år gamle Grenache-stokke giver høj smagsintensitet i vinen, mens druerne fra de yngre vinstokke garanterer friskhed i vinen.For at bevare denne harmoni, sørger Maison Saint Aix for en grundig genplantningsplan, hvor de genplanter op til 4 hektar om året med nye vinstokke. Druerne plukkes i de sene nattetimerne for at sikre friskhed, og vinen gæres og lagres på temperaturregulerede ståltanke. I vinen udfoldes der et væld af dragende aromaer som friske stenfrugter, hindbær og jordbær. Smagen er frisk, mineraldreven og blød med et opfriskende pift af tranebær i eftersmagen. Vinens mineralitet gør AIX til en fortrinlig partner til hummer, laks, østers og grillede rejer. Derudover fungerer vinen perfekt til grillede kylling, lette salater, tapas og asiatiske køkkener som det vietnamesiske.