Domaine Belleville Rully La Pucelle' 2020
Legenden siger, at Herren af Rully i det 13. århundrede gav sin bedste mark, "La Pucelle," til sin yngste datter. I dag anses denne vinmark som en af de bedste blandt 1. Cru’erne i Rully. Domaine de Bellevilles parcel har ca. 40 år gamle vinstokke, som producerer intense og strukturerede vine. Vinen modnes i 12 måneder på franske egefade (25% nye), hvilket tilfører dybde og fedme. Chardonnay-druerne udtrykker La Pucelles terroir med en gyldengrøn farve og nuancer af citrusfrugter og ferskner. Smagen er livlig med god struktur, fedme, bid og mineralitet. Harmonien mellem frugtsødme, eksotisk karakter og sprødhed gør vinen meget appetitvækkende og charmerende. Prøv den til skaldyr, fisk, lyst kød, stegte grøntsager eller ostegratinerede retter.