Hvidvin kan produceres af enten røde eller grønne druer, forskellen ligger i om druernes skal er med i processen eller ej. Hvis druens skal ikke er med producerer man hvidvin, hvis skallen derimod er med, så producerer man rødvin.. Mange tror også, at hvidvinen har fået sit navn efter dens farve, men i virkeligheden er hvidvin ikke hvidt, men kan enten være klar, have en gullig farve eller en svag grønlig farve. Grunden til at man kalder hvidvin for hvidvin, er for at markere modsætningen til rødvin. Når der skal produceres hvidvin, presser man druerne hvorefter man gærer druemosten ved enten at tilføje gær eller lade gæringen starte naturligt. Man starter gæringen naturligt ved at bruge de gærstammer, som er i miljøet. Der findes forskellige slags hvidvine, der kan både købes tørre, halvtørre, halvsøde eller søde vine, de fleste vine betegnes som tørre. For at en vin betegnes som tør, skal der være mindre end 3-4 gram ugæret sukker tilbage i vinen, hvorimod hvis der er mere end 4-5 gram sukker tilbage, betegner man vinen som halvtør. De helt søde hvidvine betegnes ofte som dessertvine. En tør hvidvin passer godt til både skaldyr og fisk, samt ost. Det kan også passe godt til fjerkræ alt efter hvilket tilbehør der er til. En god tommelfingerregel kan være, at man skal vælge lys vin til lys sovs.