An Negra 2022

An/2's imponerende storebror – en mallorcansk topvin i særklasse Hvis du allerede er blevet begejstret for den charmerende An/2, så er det nu, du kan opleve næste niveau med den kraftfulde og komplekse An Negra – en vin, der virkelig viser, hvad Mallorca kan byde på. Vinen er domineret af den lokale Callet-drue (95 %), som kun findes på Mallorca, og rundes elegant af med små mængder Manto Negro og Fogoneu. De gamle vinstokke vokser i mineralrig, næringsfattig jord med højt indhold af jern og kalksten – forhold, der tvinger planterne til at yde deres ypperste og frembringe druer med maksimal koncentration og intensitet. Høsten foregår manuelt, og kun de bedste druer udvælges gennem en grundig sortering. Gæringen finder sted i store cementtanke på den naturlige gær, der følger med druerne fra marken. Efterfølgende modnes vinen i 14 måneder på en kombination af nye og brugte franske egetræsfade, og afslutningsvis i to måneder på ståltank før flaskning. Resultatet er en mørk, intens vin med dybde og kompleksitet. Smagsprofilen byder på modne blommer, sorte kirsebær og brombær, understøttet af fine noter af vanilje fra fadlagringen. Det er en kraftfuld vin med struktur og dybde, som samtidig formår at bevare elegance og finesse gennem hele smagsoplevelsen.

499 kr