Sådan finder du en sød champagne

Mange synes at en champagne kan være for tør og/eller for bitter. Nogle foretrækker champagnen sådan, mens andre ønsker en mere sød champagne. Der kan være noget om snakken, hvis man synes en champagne er "for tør". Heldigvis kan man allerede på flasken label, få en fornemmelse af om du står med en tør champagne eller en mere sød champagne. For når der er noget at fejre, er champagne noget vi alle ønsker.

Lad os gennemgå de forskellige kategorier du kan læse dig til og fornemme om champagnen er til den søde side eller den mere tørre side. Vi starter med de søde champagner.

Doux

En doux champagne er en meget sød champagne. Doux champagne er den lidt mere sukkersøde champagne som kan gå hen imod samme smag som en cider. De kan være svære at finde.

Demi Sec

Demi Sec er den type champagne, jeg oplever falder i bedst jord. Demi Sec er stadig til den søde side, men uden at være decideret sukkersød. Altså får du en sød champagne uden at være bitter. Demi Sec champagne er nemme at finde og du vil kunne læse det på flaskens label.
Vi kan varmt anbefale en Brugnon Demi Sec

Brut

Hvis du er på udkig efter en ikke-tør champagne, skal du være opmærksom på at der ikke står Brut på flaskens label. Brut er en meget klassisk champagne, men det er netop også denne champagne, som kan opleves som tørre og måske bitre.

Det er altså disse typer du skal kigge efter, når du står med flasken i hånden og er i tvivl om det er en sød champagne eller en tør champagne.