Bollinger Grande Année 2014 i flot trækasse
La Grande Année fra Bollinger er en prestigechampagne, der altid får topanmeldelser. Den har en bouquet af hvide blomster, citrusfrugt og krydderier. Smagen er kompleks med en let cremet struktur og en mineralsk afslutning med et snert af salt og en lang eftersmag. Bollinger producerer fire champagner: Special Cuvée, Grande Année, R.D. (senere degorgeret Grande Année) og Vieille Vignes Françaises, en enkeltmarkschampagne med en årlig produktion på under 5.000 flasker. Bollinger, grundlagt i 1829 og med rødder tilbage til 1585, er kendt for sin høje kvalitet og modtog en Royal Warrant fra Queen Victoria i 1884. Bollinger er også kendt som James Bonds foretrukne champagne siden 1973, fra Roger Moore til Daniel Craig.