Louis Roederer Nv Champagne Brut Premier 600cl
Louis Roederer Brut Premier er en Champagne, der modnes i flaske i tre til fire år, hvilket giver en perfekt balance og en frugtrig bouquet. Den har eksotiske noter af honning, vanilje, mandler og ristet brød samt en delikat og kompleks finish. Denne vin er ideel som aperitif på grund af sin friskhed og finesse, men dens struktur og fylde gør den også velegnet til fjerkræ, fisk, skaldyr og ikke for søde desserter.
Louis Roederer råder over 180 ha af Champagne områdets bedste vinmarker, klassificeret som Premier og Grand Cru. Huset dækker 80-85% af sit behov med druer fra egne marker i de tre bedste regioner i Champagne: Montagne de Reims, Vallée de la Marne og Côte des Blancs. 97% af vinmarkerne er klassificerede som Grand Cru eller Premier Cru. Vinificeringen foregår i moderne, rustfri ståltanke, hvilket sikrer optimal hygiejne og kontrol over processerne.
Roederer opbevarer sine kendte Vins de Réserve, et lager af gamle vine, på flerårsbrugte egetræsfade. Rémuage, drejning af flasken, foregår stadig med hånd, og flaskerne lagres i mindst 6 måneder efter dégorgement for at sikre høj kvalitet.