Bodegas El Nido 'Clio' 2018
er en anerkendt spansk vin fra DO Jumilla, sammensat af 70% Monastrell og 30% Cabernet Sauvignon. De gamle Monastrell-vinstokke beskæres omhyggeligt for at sikre et lavt udbytte. Druerne plukkes manuelt, og kun de fineste udvælges til produktion. Vinen lagres i 24 måneder på nye franske og amerikanske egetræsfade. Den årlige produktion er omkring 6000 kasser, hvilket ikke opfylder den globale efterspørgsel, især da mange spanske Michelin-restauranter køber en stor del af produktionen. Vinen har en dyb lilla farve med en næsten sort kerne. Duften er intens og kompleks med noter af blåbær, brombær, krydderier og egetræ. Smagen er fyldig og rig, præget af koncentrerede mørke frugter, krydderier og egetræ. Tanninerne er perfekt integrerede, og syren er velafbalanceret. Eftersmagen er lang og forførende. Server vinen ved en temperatur på 16-18° grader. Den kan nydes nu efter et par timers iltning, men vi anbefaler at lade den modne yderligere 3-4 år. Vinen har potentiale til at lagre i op til 17-20 år fra høståret. Clio er blandt Spaniens mest efterspurgte vine, kendt for sin intensitet, fylde og styrke, som få andre vine kan matche. Bodegas El Nido har mestret kunsten at balancere disse elementer med perfekt integrerede tanniner og en afstemt syre.