Montes Alpha Pinot Noir 2020, Chile
Montes Alpha Pinot Noir 2020 er lavet af druer fra Casablanca, Zapallar og Leyda nær Stillehavet. Vinmarkerne ligger 120-150 meter over havet med ler- og granitjord, som sikrer god dræning. Det lave høstudbytte (7-8 tons/ha) giver druerne god koncentration, mens de kølige forhold tilføjer aroma og frugtkarakter. Gæringen sker på ståltanke, og efter malolaktisk gæring modnes vinen i 10 måneder, hvoraf 40% er på franske træfade og 60% på ståltanke. Vinen aftappes efter en let filtrering. Montes Alpha Pinot Noir har en rubinrød farve. Duften byder på røde bær, blomster og et strejf af vanilje fra fadlagringen, som også går igen i smagen. Vinen er elegant og velafbalanceret, fyldig uden at være kraftig. Den passer godt til fjerkræ, fuglevildt, kalvekød, grillet laks og svamperetter som risotto. Vinen kan nydes nu eller gemmes i mindst 8 år fra høståret. Serveringstemperatur: 15-17º C.