Domaine Méo-Camuzet Vosne Romanée 1 Cru 2020
Domaine Méo-Camuzet er en af de mest berømte producenter i Bourgogne, grundlagt i begyndelsen af 1900-tallet af Etienne Camuzet. Han samlede de fleste af de berømte parceller, som ejendommen stadig består af, og var den sidste ejer af slottet Clos de Vougeot, inden han solgte det til Confrérie du Tastevin. Parcellerne på Clos de Vougeot, som Domaine Méo-Camuzet råder over, er blandt de bedste på denne kendte Grand Cru-mark. Maria Noirot, Etienne Camuzets datter, arvede vinmarkerne og testamenterede ejendommen til Jean Méo ved sin død i 1959. Jean Méo fastholdt ansættelsen af markarbejdere og vinbønder, som fik halvdelen af høsten som løn. En af disse var den legendariske vinmager Henri Jayer, som satte høje standarder for vinene fra Méo-Camuzet. Jean Méo tog sig af vinsalget til lokale négocianter, mens han arbejdede i Paris. I 1985 begyndte man at sælge vinene direkte fra ejendommen, og fra 1988 overtog Jean Méo også ansvaret for markerne. Siden 1989 har Jean-Nicolas Méo, Jean Méos søn, ledet domainet sammen med Christian Faurois. De har fastholdt og udbygget de ambitiøse mål for Domaine Méo-Camuzet, som stadig rangerer blandt de bedste i Bourgogne. Méo-Camuzets to parceller på 1. Cru marken ‘Les Chaumes’ udgør 2 ha. og ligger ved foden af de berømte vinmarker La Tâche og Malconsorts. De fleste vinstokke er plantet i 1950’erne og 1970’erne. Vosne-Romanée ‘Les Chaumes’ har en naturlig finesse og blødhed og kræver lidt mere arbejde for at få strukturen og kompleksiteten frem. Vinen modnes normalt på fad i 15-16 måneder.