Andersen Winery Galadriel mousserende æble- og hyldeblomstvin
Andersen Winery Galadriel er en elegant tør mousserende vin lavet på æbler og hyldeblomster. Vinen fremstilles ved at gære Belle de Boskoop æbler og Samyn hyldeblomster i ståltanke ved lave temperaturer. Efterfølgende gennemgår vinen en anden gæring på flaske. Den modnes derefter på gær i flasken i mindst 12 måneder, før den degorgeres. Denne proces giver vinen autolytiske noter fra modningstiden, som kombineret med de frugtige smagsnuancer fra Belle de Boskoop æblerne og hyldeblomsterne, resulterer i en floral, stringent og indbydende mousserende vin. Udover hyldeblomst kan man også finde smagsnoter, der minder om de fine aromaer fra Sauvignon Blanc og Gewürztraminer.