Louis Roederer Quartet Brut Rosé NV, Roederer Estates, USA
Quartet Brut Rosé er en elegant mousserende vin lavet på 55% Pinot Noir og Chardonnay. En lille del af Pinot Noir-druerne vinificeres som rødvin for at give vinen sin sarte laksfarve. Denne rødvin udgør ca. 5% af blandingen og tilsættes inden champagne-gæringen, som varer mindst to år. Louis Roederer anvender også Reserve-vine, der modnes i op til 5 år på egetræsfade fra Frankrig, og tilsætter dem efter høsten. Vinen har en vedvarende mousse og en aromatisk duft med nuancer af kirsebær og hindbær. Smagen er fyldig og elegant med en balance mellem friskhed, frugtsødme og tørhed. Pinot Noirs struktur og Chardonnays elegance er tydelig. "Brilliant with food," siger Steven Spurrier, Decanter.