Marques de Murrieta, Dalmau Reserva 2017
Dalmau 2016 er en af de mest elegante årgange fra Murrieta. Vinen er lavet på Tempranillo, Graciano og 95 år gamle Cabernet Sauvignon-vinstokke fra 'Canajas' i 465 meters højde. Den kalkrige jordbund og Murrietas arbejde giver et lavt høstudbytte med koncentrerede druer. Druerne sorteres enkeltvis, og vinen gærer ved 24 grader i ståltanke. Efterfølgende lagres vinen 19 måneder på nye franske egetræsfade og 3 år på flaske. Dalmau adskiller sig med et beskedent fadpræg og intensitet fra de gamle Cabernet Sauvignon-druer. Aromaen har noter af solbær, brombær, paprika og mokka, mens smagen domineres af Tempranillo med rød, mørk og krydret frugt, svesker, tobak og cedertræ. Modne tanniner og Tempranillos høje syreindhold giver balance og en kompleks eftersmag. Serveres med kvalitetskød som rib-eye, entrecôte eller hvidløgsmarineret lammekrone. Iltes 1-2 timer før servering ved 15-16 grader. Kan gemmes op til 25 år fra høståret. 94-95 point - Robert Parker/The Wine Advocate, juni 2019 95 point og testvinder i Reserva-test - Din Vinguide, august 2020